Log på

Registrer



Brugerbetingelser

Med en brugerkonto får du adgang til en række tjenester på sportshare.dk. Disse brugervilkår beskriver i store træk dit ansvar og Sport Share’s mulighed for at benytte det indhold, du bidrager med. Med indhold mener vi tekst, billeder, lyd, video eller andet indhold, som du uploader til sportshare.dk.

Sport Share’s behandling af dine personoplysninger kan du læse om i vores retningslinjer for behandling af personoplysninger.

Din brugerkonto

Accepter disse brugervilkår for at oprette en brugerkonto

Når du opretter en brugerkonto på sportshare.dk, accepterer du disse brugerbetingelser. Det er ikke muligt at oprette en brugerkonto, hvis du ikke ønsker at acceptere brugerbetingelserne.

Benyt dit fulde, korrekte navn

Du skal benytte dit fulde, korrekte navn, når du opretter en brugerkonto. Har vi mistanke om, at du bruger et andet navn, beder vi dig dokumentere dit navn. Ved manglende dokumentation lukker vi din brugerkonto. Du må ikke afgive nogen form for oplysninger om andre end dig selv.

Benyt en fungerende e-mail-adresse

Du skal benytte en fungerende e-mail-adresse, når du opretter en brugerkonto. Vi sender herefter en bekræftelsesmail med et link, du skal klikke på for at bekræfte e-mail-adressen. Du har ansvar for, at e-mail-adressen også virker efter oprettelsen af din brugerkonto. Hvis den ikke virker, kan det føre til, at vi lukker din brugerkonto. Det er ikke tilladt at bruge midlertidige mailsystemer, der sletter konti automatisk. Du vil løbende modtage mails på denne e-mail-adresse - eksempelvis i forbindelse med, at du har glemt din adgangskode, hvis du vælger at overvåge indhold og kommentartråde, eller hvis vi lancerer nye funktioner. Vi forbeholder os ret til at lukke eller spærre din konto, hvis reglerne ikke efterleves.

Du kan lukke din brugerkonto - men dit indhold vil fortsat være synligt

Du kan bede om at få din brugerprofil lukket ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det indhold, du har bidraget med, vil dog fortsat være synligt med dit navn som forfatter. Dette gør vi for at sikre sammenhæng og mening i blandt andet de debatter, du har deltaget i.

Din brugerkonto er personlig og må ikke deles med andre

En brugerkonto er din personlige adgang til sportshare.dk og knyttet til dit navn. Du må derfor ikke dele dit login med andre. En overtrædelse kan føre til, at vi lukker din brugerkonto.

Dit ansvar

Du har selv ansvar for det indhold, du bidrager med

En brugerkonto giver adgang til at bidrage med indhold på sportshare.dk, blandt andet i form af kommentarer, debat og fotos. Du er selv ansvarlig for, at det indhold, du bidrager med, overholder gældende dansk lovgivning. Herunder er du bl.a. selv ansvarlig for, at dine kommentarer ikke indeholder injurier eller krænker andres ophavsret. Alt indhold er som udgangspunkt dækket af ophavsret, så du skal være ophavsmand til det indhold, du bidrager med, eller citere inden for Ophavsretslovens rammer for god citatskik. Såfremt tredjemand dokumenterer, at du har krænket hans rettigheder eller lignende, vil dine kontaktoplysninger blive videregivet til denne tredjemand. Strafbare forhold vil blive politianmeldt.

Du må ikke uploade pornografisk, eller andre former for stødende materiale, herunder materiale med voldeligt indhold. Vi forbeholdes os ret til at fjerne ethvert materiale, herunder også af kapacitetsmæssige hensyn m.v. Du skal overholde alle retningslinjer for kommentarer, debat m.v., og vi forbeholder os at slette din brugerkonto og spærre for adgang til at oprette en ny, hvis du overtræder nogen regel, som gælder for dig, enten groft eller i gentagelsestilfælde.

Vi overvåger som udgangspunkt ikke dit indhold

Sport Share forhåndsgodkender ikke det indhold, du bidrager med. Andre brugere kan anmelde dit indhold, og Sport Share vil herefter tage stilling til, om det overholder brugervilkårene.

Du er selv ansvarlig for at gemme det indhold du lægger op. Vi påtager os intet ansvar for det indhold, du lægger ind, herunder om det slettes, kan genskabes m.v.

Det indhold, du bidrager med

Sport Share kan også bruge dit indhold andre steder

Du bevarer ophavsretten til det indhold, du bidrager med, men giver samtidig Sport Share ret til vederlagsfrit at benytte indholdet.

Du må ikke bidrage med jobopslag eller reklame

Du må ikke benytte sportshare.dk til jobopslag eller andet indhold, der har karakter af reklamebudskaber. Ønsker du at benytte sportshare.dk til at ramme brugerne med kommercielle budskaber, kan du kontakte vores salgsafdeling.

Du kan ikke kræve indhold, du har bidraget med, fjernet

Når først du bidrager med indhold på sportshare.dk bliver det en del af siden. Det er derfor ikke muligt på opfordring at få fjernet indhold, du har bidraget med. Hvis din brugerkonto slettes fra vores database, vil dit navn fortsat fremgå af det indhold, du har bidraget med.

Sørg for at også have en lokal kopi af indhold, du vil bevare

Sport Share forbeholder sig ret til uden grund at fjerne indhold, du bidrager med og kan ikke garantere, at det bevares. Sørg derfor for selv at have en lokal kopi af indhold, du vil være sikker på at bevare.

Forsikring – Tyveri af udstyr

Sport Share hæfter ikke for tab af udstyr. Hvis dit udstyr bliver stjålet eller skadet i forbindelse med udlejning igennem Sport Share, hæfter Sport Share ikke for det. Vi henviser til brugerens egen forsikring.

Der tages forbehold for ændring af brugervilkårene, og det er de til enhver tid tilgængelige vilkår der er gældende. Hvis der laves væsentlige ændringer i brugervilkårene, vil vi orientere herom.

Disse brugervilkår er sidst revideret 31. august 2015